HILBRANDS-BIKINGSITE

Du er her:   Hjem > Cykel bedrifter > 2009 Borger-Barcelona > Maastricht

Maastricht

Maastricht, byen ved floden Maas. Flot, spændende by, præget af floden med bifloder som nogle steder løber som små kanaler gennem byen. Vi holdt "feriefridag" i dag. Geerts ben trængte til at restituere og jeg har for mange år siden været på en rundvisning i byen en novemberaften i frostvejr! Dagen startede med det smukkeste solskin og vi tog en bus ind til byen, hvor vi besluttede at gå en tur rundt langs bymuren, som er en mur der er bygget rundt om byen i middelalderen. Imponerende, at den stadig er i så god stand. I Maastricht er der også rigtig mange kirker - og der er store. ved flere af kirkerne er der klostre både for munke og nonner. Nej, ikke sammen.)

Sild

Vi skulle jo også have noget at spise og da vi nu forlader Holland, var det nærliggende at besøge en sildevogn for at spise en Broodje Haring. UHM!! Så øjnede Geert lige et passende køretøj til den videre tur sydpå, men da ejeren kom ud med sin brud var den plan forpurret og han må se at lave lidt udstrækning og hvad vi ellers kan finde på, så han kan komme på cyklen i morgen.

Vi var kommet forbi alle de kirker og hver gang vi ville ind, skulle der betales entre. Endelig var der en kirke, hvor vi bare kunne gå ind, men så viste det sig, at den var lavet til boghandel. det er da originalt! Det er også lidt svært at tro på, at der er behov for så mange kirker.

Turen gik videre og der er så mange små spændende gader, huse, butikker, kunst og restauranter at man sagtens kunne få meget mere tid til at gå i Maastricht, hvis det skal ses grundigt. Det kunne også hurtigt blive meget dyrt. Der er en overflod af butikker med fantastisk tøj, sko og tasker-enhver kvindes drøm. vi nøjedes med at købe lidt til aftensmad, hvorefter vi tog tilbage til campingpladsen.

 

Hilbrands-Photo| Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| Login