Etape 6, Port sur Saône

Det regner medens jeg sidder og skriver. Dagen startede, efter en ufrivillig hviledag i går, ellers med flot solskin, 30 grader og en irriterende kraftig vind fra SV. Man kan jo ikke få det hele og nu har vi i hvert fald tøjet tilbage igen

Det var også et farvel til floden Mosel. Fra Nijmegen har vores tur nogenlunde fulgt denne store flod, som byder på flotte scenerier med både og skøn natur, atomkraftværker og al mulig anden industri. I byen Charmes tog jeg afsked med denne flod.

Turen gik igennem et kuperet terræn med masser af marker og køer. Ikke særlig oprivende, men dog fredeligt og hyggeligt. Mange af de små byer jeg kørte igennem var helt affolkede og det var det rene held, at jeg fik fyldt vanddunkene op hos en dame, som var ved at hænge vasketøjet op.

Byerne er noget for sig. I samme gade, ved siden af hinanden, kan der være en kostald og flot have, med masser af blomster. Lugten alene vil få blomsterne til at gro.

Port sur Saône (udtales Såne) har en lille flot havn, en hovedgade, med en del gennemgående trafik. Ingen ting i forhold til Hundested mener, Karen. Altså ikke en super turistisk oplevelse. Det nu også lige meget, fordi det øser ned.

Dagens etappe:155 km, 22,6 i gennemsnit. Kraftig SV vind,  så ingen vind og til slut frisk vind fra vest.
Google Earth fil af turen.