HILBRANDS-BIKINGSITE

Efter at være blevet vækket kl. 6 af: gøende hunde- jagthunde, der skulle have morgenfoder, kirkeklokker og sidst, men ikke mindst: en fest, der endnu ikke var stoppet med totalt syret musik, hvor vi var så langt fra, at kun bassen gik igennem, men til gengæld gik igennem marv og ben, så det føltes som om vi var udsat for tortur.

Hundene fik foder, klokkerne bimlede færdig og der blev skruet noget ned for musikken. Så var det jo en rigtig herlig morgen med sol over bjergene.

Kl. 9 kom vi af sted. Jeg havde sat min TomTom til hurtigste rute inkl.. motorveje, da det var min vigtigste opgave at få fat på detallierede kort over Katalonien. Jeg havde regnet med, at skulle samme rute som Geert til at begynde med, men jeg blev ledt tilbage gennem Tuchon med alle de smalle veje. Det gik rimeligt, det er søndag og ingen trafik så tidligt. ude af byen og til højre. Jeg så ganske vist et skilt at vejen var forbudt for køretøjer over 10t, men det er jo ikke noget problem. jeg fortsatte, op og op gik det, vejene blev mere og mere krøllede og jeg kunne se på GPS'en, at jeg skulle køre 22 km. på den vej. Nu var jeg klar over, at med den smalle vej og den store camper var det her ikke lige mig. Jeg ledte efter et sted at vende om, men der var absolut intet. Så stoppede jeg ind til siden på den vist nok eneste plads på den vej og efter at have set på kortet var jeg klar over, at den var gruelig gal. Jeg befandt mig på en lille inferiør vej, der ville blive smallere endnu og også skulle over et pas!!!!

Jeg er ikke let at lå ud, men det her kunne jeg ikke overskue. Hvad gør men så? Jeg så 2 biler og 3 cyklister så det var ikke det mest befærdede strøg. Ringe til Geert? Der var ingen anden udvej end at bede ham komme. Heldigvis var han med det samme klar over, at han skulle komme og da jeg tog billedet af ham på vej op mod mig var jeg nok dagens lykkeligste kvinde. (der er andet end diamanter der kan gøre kvinder lykkelige). Med det samme foreslog han, ikke blot at køre tilbage, men at tage hele dagens etape sammen med mig, selvom det betyder, at han har misset en etape på 70 km. jeg er ham meget taknemmelig for det.

Da jeg stod og ventede, tog jeg en masse billeder. Det er et ubeskriveligt flot landskab med bjerge, små vingårde, pinjer og cypresser. Hvis vejene bare var lidt større og uden afgrund ved siden, skulle jeg nyde at køre her.

Vi fik kortene over Spanien på en rasteplads og er nu kommet til Maureillas, hvorfra vi i morgen tager videre til Girona- Geert på cykel igen.