Forberedelse til turen. Beslutningen om turen til Barcelona blev taget for flere år siden. Vi var i en butik i Groningen der udelukkende forhandler kort til vandreruter, cykelruter m.v. Og der var en beskrivelse af en tur gennem Frankrig langs floderne. Det er en del af Frankrig hvor vi ikke har været så meget, så vi købte kortene og beskrivelsen. Vi besluttede samtidig, at hvis vi stadig ville tage turen når vi kom så langt, skulle udgangspunktet være Holland og ikke Danmark. Geert har adskillige gange cyklet turen til Holland så det var der ingen ide i, at gentage. At cykle 2000 km skal være en oplevelse mere end en præstation. Det skal samtidig være en oplevelse for os begge. At køre følgebilen, sørge for, at alt det praktiske med mad, tøj m.m. fungerer, må nemlig heller aldrig blive et martyrium, men en del af en dagligdag, hvor vi begge skal opleve turen. Jeg har de praktiske opgaver, men jeg har også en del tid til at gå ture, (stavgangsstængerne er med) og allerbedst, fotografere en masse. Således skal der være plads til både lommekameraet (et godt et) og spejlreflekskamera med tele, til at få nogle forhåbentlig rigtig gode billeder. Vi har valgt ruter der går gennem spændende naturområder og også nogle byer med masser af charme. Den første by jeg glæder mig til er Maastricht. Vi starter i Borger, en lille by ca. 40 km. Syd for Groningen. Geert er født i en lille naboby Gasselte, men familien flyttede senere til Borger. Geerts mor bor her stadig. Hun er kendt for at cykle. Hun er nu på vej til 85, men cykler stadig ofte og gerne. En søndagstur kan nemt være 40 km. Da hun for nogle år siden skulle have en hofteprotese, var hendes store ønske, at hun igen skulle cykle en tur i skoven. Hun har altid sørget for at hendes sønner cyklede og siden hen gav hun børnebørnene gode cykler og mange af både børnebørn og oldebørn er da også ivrige motionscyklister. Derfor var det naturligt at turen skulle udgå fra Borger. Det sidste halve år har mange aftener været brugt til forberedelserne. Der er 3 hovedområder, når man skal være væk så længe:
Google Earth filer. Afhængig af hvilken browser du bruger, kan du også bare prøve på at klikke på linket og få browseren til at åbne filen i Google Earth Borger - Nijmegen |
|
Hilbrands-Photo| Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| Login